THORS BAKKE  
 
 

Central placering i Randers

Thorgrunden er meget centralt placeret i Randers. Området afgrænses mod nord af Markedsgade, mod vest af Møllegade/Nørrestræde, mod syd af Østervold/Nordregrave og mod øst af Thorsgade. Grunden ligger i umiddelbar forlængelse af det eksisterende gågadeforløb, og området vil således kunne inddrages og blive en vigtig del af Randers bymidte.

Bykvarteret på bakken

Bykvarteret er grundlæggende skruet sammen med en optimal udnyttelse af grundens skrånende karakter. Dels i forhold til integrationen med den øvrige by, dels i forhold til at sikre størst mulig værdi for beboerne, herunder ikke mindst udsigtskvaliteter for flest mulige i de nye bygninger.

Mod nord rejser de nye boligbebyggelser sig – ikke i et pludseligt spring, men i en blød og sammenhængende bevægelse, der fremhæver og forstærker det eksisterende terræn.

Karreerne

Karreen som boligtype kendetegner mange ældre bebyggelser i Randers og rummer mange kvaliteter, som vi ønsker at videreføre og udvikle på grunden. Muligheden for sammensætningen af forskellige funktioner, de indre grønne gårdrum, mulighed for socialt fællesskab mv., er helt unik.

Bolighøjhuset

Længst mod nord på grunden, hvor flest beboere får andel i udsigten ud over byen, har vi planer om at placere et 28 etager stort højhus – et markant element, der skal stå som et fyrtårn og lyse op i landskabet og tiltrække sig opmærksomhed langvejs fra.

Projekteringen af boligerne er endnu ikke igangsat, hvorfor der ikke foreligger udbudsmateriale.


















K/S THORS BAKKE c/o Henton Ejendomme A/S, Papirfabrikken 34, 8600 Silkeborg, tlf. 89 23 23 89, e-mail. thorsbakke@henton.dk